Syltede kirsebær – eller kirsebærsauce ca. 2 liter
1700 g sure kirsebær (1250 g uden sten)
775 g sukker
5 dl vand
25 g rød melatin (jeg brugte øko-versionen)*
2 spsk sukker
evt. 2 tsk atamon

Udsten kirsebærrene og kom dem i en gryde sammen med sukker og vand. Kog det sammen ved lav varme i 10-15 min og skum eventuelle urenheder væk. Bland melatin med 2 spsk sukker og drys det over kirsebærrene. Kog videre under omrøring i 2-3 min. og sluk for varmen. Hvis du bruger atamon, skal det i gryden når du har slukket for varmen.
Hæld kirsebærrene i sterile glas og kom lågene på med det samme. Opbevares mørkt og køligt.
*Hvis du i stedet vil lave syltetøj, så brug 35-40 g melatin.